fbpx

Faste afstandsstykker øger gravekassers styrke og sikkerhed

Stærkere og mere sikre gravekasser

Et typisk problem for entreprenører, der bruger gravekasser med spindler er, at spindlerne bliver bøjet. Med faste afstandsstykker undgås de bøjede spindler, og sikkerheden øges derfor betydeligt.

Vi oplever stigende efterspørgsel på gravekasser med faste afstandsstykker på grund af deres store fordele. Det er især blandt de østjyske entreprenører, man prioriterer dem frem for gravekasser med spindler.

Bøjede spindler

Når spindlerne er bøjede, kan de ikke skrues sammen og mister derfor deres funktion. Entreprenøren må derfor købe nye spindler jævnligt for at have funktionelle gravekasser. Derudover mister gravekassen sin styrke med bøjede spindler og risikerer derfor at kollapse.

Bøjede spindler øger således risikoen for arbejdsulykker og kan have store konsekvenser på en arbejdsplads. De hyppigste årsager til at spindler bliver bøjet er slitage eller forkert håndtering ved fx opsætning af gravekassen.

Faste afstandsstykker

Med faste afstandsstykker behøver entreprenører ikke at bekymre sig om bøjede spindler, men får i stedet en gravekasse, som både er:

  • Billigere i ejerskab
  • Mere sikker at arbejde i
  • Lettere at manøvrere med
  • Stærkere

 

Afstandsstykkerne er markant stærkere end spindler, fordi der ikke er dele, som skal glide i hinanden. Hvis spindler får et mindre slag uden af blive bøjet, kan spindlen stadig miste sin funktion, fordi delene bliver slået skæve og ikke kan skrues sammen. Faste afstandsstykker er ikke udsat for den type brugsslitage.

Derudover har gravekasser med faste afstandsstykker et højere hviletryk, så de kan modstå højere jordtryk og dermed mere sikre at arbejde i for kollegaen i rendegraven.

Entreprenøren sparer derudover både tid og penge ved ikke at skulle købe nye spindler og udskifte dem, når nogle bliver bøjet.

Rørlægningsopgave i Randers

På billederne i casen her ses en entreprenør benytte en gravekasse med faste afstandsstykker. Gravekassen er fra City Box-serien og bruges til et røromlægningsprojekt i Randers.

Produktinfo om gravekasse på billederne:
Længde: 3m
Højde: 2,4m
Maks tilladte jordtryk: 32 kN/m2
Vægt: 525kg

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.