Pumpe tilsyn & service i højrisikoområde
På opgave hos Crossbridge Energy
Skrevet af Tanja Bisgaard Jensen | Fotos: Kim Mittrup
Når servicering og tilsyn med pumper foregår i et af Danmarks mest sikkerhedskritiske områder, er det sjældent teknikken, der udfordrer mest – men de mange regler, procedurer og sikkerhedskrav. Netop den virkelighed mødte TZACHOs servicemontør Kim Mittrup & smed Thomas Skov, da de fik ansvaret for tilsyn og service af tre BBA eldrevne pumper på raffinaderiet Crossbridge Energy i Fredericia.
Crossbridge leverer over 35 % af Danmarks samlede forbrug af flydende brændstoffer, og anlægget er derfor et af landets mest sikkerhedskritiske arbejdspladser. Her gælder der særlige regler for værnemidler, adgangstilladelser og håndtering af teknisk udstyr.
Før Kim & Thomas overhovedet fik lov til at arbejde med pumperne, måtte de igennem adskillige sikkerhedskurser, arbejdstilladelser og en grundig introduktion til site-reglerne.
”Man lærer hurtigt, at her er det ikke kun er det tekniske, der skal være i fokus – det også alt hvad der sker udenom pumpen” fortæller Kim Mittrup. ”Det er en arbejdsplads, hvor selv små fejl kan få store konsekvenser. Derfor er alle arbejdsgangene skærpet – helt ned til hvordan man skifter olie på en pumpe.”.
Projektet – En simpel opgave i komplekse rammer
Selve opgaven var egentlig ligetil: at pumpe overfladevand væk under renoveringen af brøndene på hovedledningen, mens de blev omlagt og midlertidigt blændet af. Men placeringen i raffinaderiet betød, at der skulle føres tilsyn hver uge for at undgå uforudseligheder.
”Det krævede, at jeg skaffede ekstra udstyr ud over hvad vi normalt benytter, for at kunne udføre arbejdet med pumperne – eksempelvis specielt flammehæmmende tø jog olieskifteudstyr,” siger Kim.
TZACHO leverede tre eldrevne BBA-pumper til raffinaderiet henholdsvist BA75 (3”) & BA100 (4”), som var i drift døgnet rundt. Og en BA150 (6”), som var i drift ca. tre timer om ugen, og styret af en niveauføler hvis vandstanden steg over en vis indikator.
Dokumentation for opsætning og test skulle følger hver pumpe enhed, så sporbarhed og driftskontrol altid er sikret. Pumperne var koblet på eltavler med gasdetektorer, så driften automatisk kunne lukkes ned ved den mindste antydning af brændbare gasser. Selv om pumperne var installeret med automatiske styringer, blev der gennemført ugentligt tilsyn for at sikre driftssikkerheden.
Foruden standardkrav til hjelm, briller, høreværn og flammehæmmende arbejdstøj skulle der bæres flugtmaske og H₂S-sensor under hele arbejdet. Alt udstyr, herunder værktøj, skulle være ATEX-godkendt, og pumperne blev tilsluttet eltavler med gasdetektorer, som øjeblikkeligt afbryder driften ved registrering af brændbare gasser.
Om BBA Pumper:
BBA Pumps er en førende producent af transportabelt diesel- og eldrevet pumpeudstyr, som TZACHO er eneforhandler af i Danmark. På baggrund af vores lange samarbejde med BBA Pumps har vi mulighed for at tilbyde vores kunder fantastiske pumper i højeste kvalitet og supplere dem med stærk support, service og en bred vifte af tilbehør i form af slanger, koblinger, afgangsrør, filterrør, flowmålere, pakninger og meget mere.


