fbpx

Eksplosionssikre pumper sætter nye standarder for sikkerhed

TZACHO’s leverandør, BBA Pumps, har udviklet verdens første fuldt ud ATEX-certificerede pumpe. Med en ATEX-certificering lever pumpen op til EU’s direktiver for arbejde i eksplosive miljøer, og den er dermed sikker at bruge, når der f.eks. skal flyttes brandbare kemikalier fra én tank til en anden. En proces, der kan have katastrofale konsekvenser ved bare en enkelt gnist, hvis kemikalierne flyttes med en pumpe, der ikke er ATEX-certificeret. Pumpen er certificeret til brug i ATEX-zone 1 og 2, som omfatter gasatmosfærer og har en kapacitet på 430 m3/t.

“En af vores kunder efterspurgte en vakuumassisteret mobil pumpe, som de kunne udleje til deres kunder i kemiindustrien. Pumpen skulle være fuldt ud ATEX-certificeret. Udfordringen var dog, at et sådant produkt simpelthen ikke fandtes på markedet. Der var pumper, hvor motoren var certificeret for sig selv, men ingen hvor hele applikationen var certificeret til mobil brug. Så vi begyndte at udvikle en fuldt ud certificeret pumpe fra bunden”.

Pumper uden risiko for gnister

For at overholde ATEX-bestemmelserne skulle alle komponenterne i den eksplosionssikre pumpeenhed konstrueres, så der ikke er nogen risiko for gnister, når pumpen kører i eksplosive miljøer. For eksempel fra statisk elektricitet.

“Hver enkelt detalje på pumpen blev opdateret og dobbeltkontrolleret. Alt lige fra de elmotorer, som er ATEX-certificerede separat, til rammen og ledningsføringen i styreboksen. Ud over dette tilbyder vi også enheden både med vådende i støbejern eller med optionen for vådende i 316 rustfrit stål for at imødekomme de barske forhold i kemiindustrien. Derudover standser automatiske følere motorerne øjeblikkeligt i tilfælde af systemfejl. Selv brugervejledningen blev fuldstændig revideret og var et omfattende projektfor sig selv”

To Hoyer-motorer i hver pumpe

Hver enkelt mobile pumpe indeholder to elmotorer – en 22 kW-motor, der driver selve pumpen, og en 2,2 kW-motor, der driver det vakuumsystem, som gør pumpen driftsklar ved at fylde pumpesystemet med væske, før hovedmotoren slås til. Motorerne er leveret af Hoyer og ifølge deres Country Manager i Holland, Maarten De Beun, er elektromotorer det logiske valg til eksplosive miljøer frem for forbrændingsmotorer.

“Mange af disse pumpetyper drives af dieselmotorer, men de er ikke egnede til eksplosive atmosfærer, især ikke til den højeste ATEX-klasse, hvor risikoen for eksplosion er høj. De motorer, vi leverer til BBA Pumps, er fuldt ud ATEX-certificerede. De har endvidere en C4-overfladebehandling i overensstemmelse med ISO 12944, og de er derfor særligt modstandsdygtige over for barske miljøer, hvor disse pumper typisk vil blive anvendt”

Scroll to Top

Send request

Are you interested in a price? Or do you have a general question?

Fill out your information below, and we will get in touch, completely non-binding.

Once you send the request, we will confirm it in an email. We only use your information to answer your request.