Pumper du kan regne med
Hos TZACHO forhandler, udlejer og servicerer vi pumper til stort set alle slags opgaver. Det kunne for eksempel være til overpumpning af spildevand eller åer, grundvandssænkning, oprensning af slam, bentonit eller andre hårdføre og korrosive materialer samt afvande en oversvømmet mark eller kælder. Med andre ord; Hvis du skal bruge en pumpe, har vi den, der kan klare opgaven for dig.
Vi har mange års erfaring og har agenturer på nogle af markedets bedste pumper. Derfor kan vi også yde kompetent rådgivning og forsyne dig med kraftfuldt, effektivt og ikke mindst pålideligt pumpeudstyr til din specifikke opgave.
Men en pumpe er ikke meget værd uden eksempelvis slanger og koblinger. Blandt vores tilbehør til pumper kan du derfor finde et stort udvalg af slanger, koblinger, afgangsrør, filterrør, overgangsstykker og meget mere i forskellige typer og størrelser.
Størstedelen af pumperne drives af el eller diesel, men vi har også hydraulik-drevne dykpumper.
Reservedele
Vi lagerfører et stort udvalg af reservedele til pumper.
Står du for eksempel og mangler læderkopper, o-ringe, en akseltætning, et filter eller noget helt femte, står vi klar til hjælpe dig. Vi kører også gerne ud og skifter reservedelen for dig.
Køb pumper online
Vi har lænsepumper og dykpumper, du kan handle direkte på vores hjemmeside.
Se pumperne, der bl.a. kan bruges til overpumpning, afvanding, spildevand, slam eller sand i vores webshop.
Hvilken pumpe skal jeg vælge?
Spørgsmålet om hvilken pumpe, der er den rigtige til en given opgave er en kompleks overvejelse. En stor del af overvejelsen bør omfatte, hvilken type materiale, der skal transporteres. Hvis der for eksempel skal pumpes bentonit, er det alfa og omega, at der benyttes en specifik type, som kan håndtere det hårdføre og slidende materiale.
Derudover er det også vigtigt at forholde sig til, hvor højt væsken skal løftes, hvor langt det skal flyttes, og hvor meget væske, der skal pumpes. Hvis du ikke tager de ting med ind i overvejelserne risikerer du, at stå med en pumpe, der ikke kan efterleve de nødvendige krav til at løse en opgave. Er du til gengæld klar over disse fire ting; materiale, højde, distance og mængde, kan vi vejlede dig i, hvilken pumpe, der er den rette for dig.
Vores leverandør, BBA Pumps, har udviklet en lommeregner, hvor du bl.a. kan beregne nødvendigt tryk, nødvendig slangelængde og andre relevante overvejelser i forbindelse med valg af deres sortiment. Find BBA Pumps-udregneren her. Ønsker du vores rådgivning, er du selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte os.
Udlejning af pumper
Udover at forhandle pumper, udlejer vi også vores el- og dieseldrevne udvalg af vores lænse- og spildevandspumper. Hvis du gentagende gange har brug for den samme type pumpe, har pladsen til at opbevare den mellem opgaverne og likviditeten til at finansiere et indkøb, kan det som udgangspunkt bedst betale sig på den lange bane at købe den. Men, hvis du ved, at du kun skal bruge den til en enkelt opgave, hvor lejeprisen ikke overstiger, hvad det vil have kostet at købe den, kan det godt give mening blot at leje den ind til opgaven.
Ved at leje skal du dog være opmærksom på, at du også gør dig afhængig af, at udlejningsmateriellet er på lager, når du har brug for det. Omvendt har du en større fleksibilitet i, hvilke opgaver, du kan håndtere, fordi du blot kan leje det nødvendige materiel til at løse en specifik opgave.
Vedligeholdelse af pumper
For at opretholde en pumpes performance og forlænge dens levetid er det vigtigt at vedligeholde den. Pumpen skal derfor med jævne mellemrum til service, hvor den gennemgås for slitageskader og får en kærlig hånd, så den kan fortsætte sin solide og pålidelige drift. Serviceintervallerne er typisk bestemt ud fra, hvor lang tid der er gået siden sidste service, med forbehold for antallet af driftstimer. Med vores landsdækkende serviceorganisation og specialuddannede personale kan vi lave service på et af vores værksteder eller sende en servicevogn ud til dig. Læs mere om service her.
Grundlæggende typer af pumper
Der findes pumper til mange formål. Men når det kommer til måden, de flytter væsker på, ligner de overvejende hinanden. Helt grundlæggende findes der faktisk kun to typer; Centrifugalpumper og positive fortrængningspumper.
Centrifugalpumper
Centrifugalpumper fungerer ved at væske ledes ind i navet og derfra slynges ud i løberne. Det er en metode, der er forholdsvis simpel og giver et jævnt flow. På dieselpumper kan omdrejningerne desuden nemt reguleres uden at lave nogle skader.
Pumper, der f.eks. skal håndtere spildevand, er udstyret med en speciel løber, som forhindrer, at genstande, så som papir, sætter sig fast.
Positive fortængningspumper
Positive fortrængningspumper er også kendt som membran- eller stempelpumper.
De flytter væske ved at f.eks. stempler kører frem og tilbage, og derved indtager og udskiller væske med stemplernes bevægelser. Bevægelserne skaber et tryk, der gør, at der opretholdes et stabilt flow, selvom udgangstrykket varierer.
Pumper, der f.eks. skal håndtere spildevand, er udstyret med en speciel løber, som forhindrer, at genstande, så som papir, sætter sig fast.
Mange varianter af de to typer
Selvom der grundlæggende kun er to typer, findes der rigtig mange variationer. De mange variationer er et resultat af forskellige behov til f.eks. hvor meget, hvor højt og hvor langt, der skal pumpes, samt hvilket materiale, der skal flyttes.
Den måde de virker på er derfor grundlæggende den ene af de to typer. Men for, at de kan opfylde behovene til en opgave, konstrueres pumperne i mange variationer, som gør, at de kan håndtere forskellige typer materialer og yde forskelligt.
Agenturer
Vores brede sortiment er baseret på agenturer på danske og internationale topmærker. Vi udvælger nøje vores leverandører, så du kan være sikker på, at få pumper, der performer højt og stabilt i mange år. Eksempelvis kan PT-grundvandssænkningspumperne fra BBA Pumps ofte stadig anvendes efter 30 års pålidelig drift. Læs mere om de forskellige leverandører på vores agenturside.