Hydraulisk vibrator med sidegreb | MOVAX
Hydraulisk vibrator med sidegreb giver mere præcis og effektiv ramning og øger tilmed sikkerheden på arbejdspladsen.
Monter den på din gravemaskine og håndter og vibrer spuns, rørpæle, træpæle og H-bjælker direkte fra førerhuset.
De forskellige størrelser sidegrebsvibrator gør det muligt, at en lang række behov kan opfyldes og forskellige størrelser maskiner kan bruges. Med modulopbygningen, kan de samme enheder desuden bruges til forskellige nedramningsopgaver.
SG-80VA / SG-80F
SG-60 / SG-60V
SG-50 / SG-50V
SG-45 / SG-45V
Hurtigere ramning med mere fleksibilitet og sikkerhed
Den hydrauliske vibrator er udstyret med sidegreb, der gør det nemt at samle pælen op, manøvrere den og nedramme den.
Du kan med andre ord håndtere hele nedramningsprocessen, fra pælen eller spunsen samles op til den er placeret med den rigtige hældning i jorden, direkte fra førerhuset. Skulle det blive nødvendigt f.eks. at tage en HEB-bjælke eller spuns op af jorden igen, kan du også gøre det med MOVAX’en. Ved at klare hele processen fra førerhuset, er der ikke behov for udstyr, der skal håndteres manuelt af en arbejdsmand og MOVAX’ hydrauliske vibrator øger derfor også sikkerheden på arbejdspladsen.
Med sidegrebet kan entreprenøren også udføre arbejde, hvor f.eks. en impact hammer kommer til kort. Det benyttede en entreprenør sig bl.a. af, da de brugte en Movax SG-40 til at styrke fundamentet under Køge Bugt-motorvejen.
Sensorer sikrer præcis ramning
Ved ramning af pæle, spuns, rør og bjælker er det ofte en udfordring at lave ramningen i den rigtige vinkel. MOVAX’ hydrauliske sidegrebsvibrator er derfor udstyret med sensorer der, sammen med sensorer på gravemaskinens bom og arm, kommunikerer med en computer i gravemaskinen. Den information bliver sendt videre til en skærm i førerhuset, hvor hældning, vibrationsfrekvenser, slagkraft, hydrauliktryk med mere fremgår, og du kan følge hele processen i detaljer.
Sensorerne kan både indstilles til at nedramme både vertikalt og med hældning uden videre tilpasning og sikrer dermed en fleksibel og effektiv ramning, der er fri for det ekstraarbejde, som følger med, når pæl, spuns eller lignende har ændret retning under ramningen og derfor både skal drives op og nedrammes en gang til. Det er desuden muligt at lave datalog på nedramningsprocessen, så du f.eks. kan analysere, hvor lang tid det har taget at vibrere f.eks. en spuns i.
Med MOVAXs mest avancerede styresystem, MCS Pro+auto, justerer computeren automatisk de hydrauliske ventiler. Du skal derfor kun koncentrere sig om at drive spunsen eller pælen ned i jorden, og så korrigerer sidegrebsvibratoren automatisk vinklen, hvis den bevæger sig ud af retning. Styresystemet laves også med manuel styring, hvor maskinføreren i stedet holder øje med vinkel og omdrejninger på skærmen i førerhuset og selv korrigerer nedramningen.
Specialtilpasset joystick
Den hydrauliske vibrator med sidegreb drives af gravemaskinens hydraulik og har tre overordnede funktioner, som alle håndteres fra førerhuset. For at kunne udføre de funktion og samtidig opretholde gravemaskinens øvrige funktioner kræver det, at der monteres specialtilpassede joystick, med ekstra trykknapper og rulleknap, i førerhuset.
Men når det til gengæld er på plads, kan du rotere den hydrauliske sidegrebsvibrator til højre og venstre, tilte den forlæns og baglæns samt styre åbne/lukke-funktion i grebene, så du kan samle pæle, spuns eller lignende op.
Samme enheder bruges på forskellige typer ramningsprojekter
Den hydrauliske vibrator er modulopbygget, så den samme enhed kan bruges til en lang række forskellige nedramningsprojekter. Udskiftelige arme og klemmer gør enheden i stand til at nedramme både spuns, rør, stålpæle, HEB-bjælker og træstolper og er derfor både den mest fleksible, effektive og præcise enhed til et nedramningsprojekt. Modulopbygningen gør det nemt at skifte mellem Movax’ hydrauliske udstyr. Så, hvis funderingsvibratoren f.eks. skulle komme til kort, er det let at skifte til en Movax DH pælehammer.