Værksted

SERVICE, REPARATION & ÅRSEFTERSYN

TZACHO har en landsdækkende serviceorganisation med specialuddannede montører og teknikere, der sikrer, at dine udstyr og maskiner kører optimalt.

Vi har et omfattende reservedelslager og kan udføre service, reparation og årseftersyn på langt de fleste typer af pumper, funderingsudstyr og -maskiner, hydraulik, borerigge, vibratorer, motorer m.m. Hvis du har handlet hos TZACHO, kan vi naturligvis lave årseftersyn, servicere og reparere det, du har købt, og har du andre typer eller mærker, kan vi ofte tage os af det også.

Service, reparation og årseftersyn kan udføres på et af vores værksteder, men i mange tilfælde også hos dig selv eller ude i marken med et besøg af en vores servicevogne.

Bestil tid

Vores specialuddannede personale udfører opgaven på et af vores værksteder, hos dig eller ude i marken.

Kontakt os og aftal tid og sted.​

Hvad er forskellen på årseftersyn og service?

Helt overordnet er forskellen på årseftersyn og service, at den ene er lovpligtig, og den anden er frivillig.

Årseftersyn er en regelmæssig lovpligtig gennemgang, hvor der tjekkes for sikkerhedsmæssige fejl og kontrolleres, at enheden ikke forurener mere end tilladt. Ved et eftersyn stilles der desuden krav til dokumentation for at det er udført, og hvis der findes fejl på enheden, skal de udbedres, før den må tages i brug igen.

Et service er derimod frivilligt vedligehold, hvor man plejer sin enhed for at sikre optimal og langvarig drift. Det er desuden almindeligt, at garantien på din enhed er betinget af, at service er overholdt.

Hvorfor lave service?

Selvom det ikke er lovpligtigt, kan der være god økonomi i at lave service. Det laves nemlig for at holde dine pumper, udstyr, maskiner m.m. funktionsdygtige og forlænger levetiden på det, fordi slitageskader forebygges. Derudover er service også med til at mindske sandsynligheden for ubelejlige driftsstop, der kan forsinke en opgave og gøre den unødvendig dyr.

Hvis du ikke laver service, bliver din enhed med andre ord slidt i stykker, og du ender ofte med dyre reparationer eller helt at måtte udskifte den.

Under et service giver vi din enhed en grundig gennemgang, hvor vi som udgangspunkt skifter olie og filtre samt de sliddele, der måtte trænge. Derudover kontrollerer vi også for eventuelle defekter og vurderer, om det er nødvendigt at udskifte eller reparere noget for at sikre optimal drift. Hvis vi finder yderligere ting, kontakter vi dig og aftaler, hvad der kan gøres ved det.

Vores erfaring siger, at det ofte er billigst at bruge sine penge på løbende vedligehold end på at udbedre slitageskader. Et par gode råd er derfor, at du overholder service og får lagt nogle faste procedurer for, hvad der skal til service hvornår. På den måde kan du planlægge servicen uden om de perioder af året, hvor der er mest travlt og fokusere på at løse dine opgaver effektivt i de travle perioder.

Hvornår skal jeg lave årseftersyn?

Grundlæggende arbejder man ud fra fire principper, når et eftersynsinterval skal fastlægges.

  1. Først og fremmest skal eventuelle lovbestemte særregler følges.
  2. Hvis ikke der findes lovbestemte særregler, bør det være producentens anvisninger, der styrer, hvornår din enhed skal til eftersyn. Producenten har i forbindelse med produktion og eventuel CE-mærkning vurderet risici og vedligeholdelsesbehov, og deres anvisninger bør derfor være rettesnoren.
  3. Bruger du enheden væsentligt mere eller mindre, end producenten har forudsat i sine vurderinger, kan behovet for eftersyn dog variere. Derfor er det også meget almindeligt, at anvisningerne lyder på en tidsbestemt periode med forbehold for eventuelle driftstimer.
  4. Er der hverken særregler eller anvisninger fra producenten, er det Arbejdstilsynets normale praksis, at man som minimum laver eftersyn hver 12. måned. Deraf navnet “Årseftersyn”.

Hvornår bør jeg lave service?

Ligesom med årseftersyn bør det være producentens anvisninger, der fungerer som rettesnor. Producenten kender til enhedens opbygning og ved, hvordan den bedst vedligeholdes. Intervallerne varierer på tværs af de forskellige typer enheder, men lyder ofte på en tidsbestemt periode med forbehold for et eventuelt antal driftstimer.

Hvem kan lave service og årseftersyn?

Service og årseftersyn skal udføres af en sagkyndig.

Arbejdstilsynets praksis for, hvem der er sagkyndig, definerer det som en person, der har kendskab til den tekniske opbygning og funktion, har den nødvendige oplæring i service og vedligeholdelse, er kendt med Arbejdstilsynets og andre myndigheders sikkerhedskrav og kender til eventuelle krav om autorisation eller certificering ved specielle arbejdsopgaver – f.eks. svejsning eller elinstallationer.

Hos TZACHO har vi gennem vores mange år i branchen oparbejdet en stor viden om de forskellige typer enheder på markedet. Vi uddanner løbende vores medarbejdere, så de konstant er opdateret på de produkter vi forhandler og har indgående kendskab til den tekniske opbygning. Det sker både med uddannelsesbesøg hos vores leverandører samt kurser for vores servicepersonale, så vi sikrer et højt kompetenceniveau.

Vi er derfor kompetente til at udføre årseftersyn, service og reparationer, men læner os også op ad producenternes retningslinjer, fordi producenterne i sidste ende har de bedste forudsætninger for at kende produktet.

Scroll til toppen